En del af HB Køge
 
 
 

 

Lagt på af Ian Pedersen den 21-01-2012 kl. 22:22

Velkommen til et nyt år i Køge Boldklub.

Nye år giver muligheder for nye starter, en mulighed som i fodboldens verden nærmere kan betragtes som muligheder for at udvikle vores klub på endnu bedre måder.

Køge Boldklub er en klub med store traditioner, på seniorsiden flere gange DM, europæisk fodbold osv. Muligvis tilbage i tiden, men traditioner er solide fundamenter, som for altid præger en klub i handlinger og holdninger.

På ungdomssiden har Køge Boldklub været storleverandør til DBUs Udvalgte hold, og en stribe A-landsholdspillere som har sat sine tydelige mærker i dansk fodbold historie.

Nu er historien en anden, de dygtigste spillere skal sendes videre til HBKøge, og derfra i spil til at deltage på allerhøjeste niveau.
Så en ny historie skal fortælles, men målsætningen forbliver det samme, at Køge Boldklub fortsætter med at sætte tydelige fodspor i dansk fodbold de næste mange år, præcis som traditionerne fortæller vi skal.

Vi vil arbejde hårdt med talenterne i hverdagen, skele mod at medvirke til at sikre at vi har en hel klub med elite og bredde, og at vi laver hele mennesker med kundskaber ud i såvel fodbolden som i livet, vi uddanner ordentlige fodboldspillere og ordentlige mennesker.

Året vil igen i talentafdelingen give muligheder for alle vores U10-11 spillere for ekstra udvikling, gennem ekstra træningspas i vores kompetencetræning.
Vi vil i løbet af året præsentere en ændring i måden vores U12/13 hold samarbejder med breddeholdene i klubben.

For vores U14/15 hold har en mindre omstrukturering i personalet allerede betydet en ekstra opmærksomhed på samarbejdet de to årgange imellem.
Det er to fodboldår hvor elitebegrebet for alvor skal prøves, med meget kort vej til den første udvælgelse til HBKøges U17 liga trup, altså vigtige år i spillernes udvikling, hvor spillerne udover fodboldmæssige værktøjer, også skal tildeles kundskaber mentalt og fysisk.

Det er med stor iver jeg kaster mig ind i arbejdet med de mange opgaver beskrevet, jeg ser frem til samarbejdet med alle involverede i klubben, elite såvel som bredde, i det fælles mål at opretholde det gode navn, den faglige stolthed, og fortsat lave dygtige fodboldspillere til superligaen såvel som serie 6.

Velkommen til et fantastisk fodboldår i 2012.

Ian Pedersen
U-Sportschef, eliteafdelingen.


Seneste opdateringer

Samarbejdspartnere

Køge Bio

Resino A/S

Danhostel Køge